Tidslinje: Benedicte Margarethe Bomhoff, (IX-23): Tonni og Jørgen Rolsted

Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogi

1819 - 1824 (4 år)

Tavlebredde: Opdater

Tidslinje

	Dato	Begivenhed(er)
1	1259	1259—1319: Erik 6. Menved - konge Erik 6. Menved (1274-1319), konge af Danmark 1286-1319. Som søn af Erik 5. Klipping var han allerede i 1276 blevet hyldet som faderens efterfølger. Ved dennes død var han endnu umyndig og tiltrådte først 1293 regeringen. Denne kom til at bære præg af den fortsatte strid mellem stat og kirke, kulminerende med fængslingen af ærkebiskop Jens Grand i 1294. Kongen søgte med et vist held at genoptage Valdemar 2. Sejrs ekspansionspolitik i Østersøen. Han døde barnløs i 1319 og blev gravlagt i St. Bendts Kirke i Ringsted.
2	1319	1319—1332: Christoffer 2. - konge Christoffer 2. (1276-1332), konge af Danmark 1319-32. Som Erik 6. Menveds yngre broder fulgte han denne på tronen i 1319 og måtte som den første danske konge udstede en valghåndfæstning, der satte strenge betingelser for udøvelse af kongemagten. For at indfri broderens store krigsgæld måtte han pantsætte det meste af riget til tyske kreditorer, der i årene 1326-29 indsatte den unge Valdemar (3.) af Sønderjylland som marionetkonge. Efter kongens tilbagevenden i 1329 blev han selv nærmest kreditorernes marionet. Han blev ved sin død gravsat i Sorø Kirke, og de følgende otte år stod tronen ledig.
3	1332	1332—1340: Valdemar 4. Atterdag - konge Valdemar 4. Atterdag (ca. 1320-75), konge af Danmark 1340-75, yngste søn af Christoffer 2. Valdemar voksede op ved den tyske kejsers hof, og med støtte derfra blev han accepteret som dansk konge straks efter Niels Ebbesens drab på den holstenske storkreditor, grev Gerhard i 1340 ved Randers. Systematisk og med stor handlekraft samlede han sit splittede, pantsatte rige og genopbyggede kongemagten. En særlig triumf var erobringen af Gotland i 1361. Ved sin død på sit elskede Gurre efterlod han et stærkt, genrejst rige.
4	1375	1375—1387: Oluf 2. - konge Oluf 2. (1370-87), konge af Danmark 1375-87 og tillige af Norge 1380-87, søn af Kong Håkon 6. af Norge og Valdemar 4. Atterdags datter Margrete (1.). Ved Valdemar 4. Atterdags død blev den da kun 5-årige Oluf valgt til dansk konge med sine forældre som formyndere. Håkon 6. døde i 1380, hvorefter Oluf også blev konge af Norge med moderen som formynder. Oluf døde imidlertid allerede i 1387 uden at efterlade sig arvinger. Han blev gravsat i Sorø Klosterkirke.
5	1387	1387—28 okt. 1396: Margrete 1. - dronning Margrete 1. (1353-28.10.1412), dansk-norsk-svensk regent, dronning af Norge, yngste datter af Valdemar 4. Atterdag. Ved faderens død i 1375 blev hun sammen med sin ægtefælle, Kong Håkon 6. af Norge indsat som formynder for sin mindreårige søn, Oluf 2., der valgtes til dansk konge. Ved Håkon 6.s død i 1380 blev hun tillige formynder for sønnen i Norge. Ved dennes død i 1387 blev hun i Danmark kåret til ”fuldmægtig frue og husbond og det ganske rige Danmarks formynder”. Kort efter fik hun den tilsvarende titel i Norge og i 1388 også i Sverige, der var plaget af dynastisk strid. Med dette som udgangspunkt oprettede Margrete 1. i 1397 Kalmarunionen, der forenede de tre nordiske riger under hendes ledelse. Ved sin død blev hun stedt til hvile i Sorø Klosterkirke, men blev siden overført til Roskilde Domkirke.
6	1396	1396—1439: Erik 7. af Pommern - konge Erik 7. af Pommern (ca. 1382-1459), konge af Norge 1389-1439, af Danmark 1396-1439 og unionskonge 1397-1439, fostersøn af Margrete 1. Indtil Dronning Margretes død i 1412 lå styret af Kalmarunionen i hendes hænder. Derefter videreførte Erik 7. hendes kamp for at knytte Slesvig fast til riget. Som en nyskabelse indførte han i 1429 Øresundstolden, der i ændret skikkelse bestod indtil 1857. Som følge af interne konflikter blev han i 1439 afsat som unionskonge og tog derefter i en periode ophold på Gotland, hvorefter han indtil sin død levede i Rügenwalde i Pommern.
7	1440	1440—1448: Christoffer 3. af Bayern - konge Christoffer 3. af Bayern (1416-48), unionskonge 1440-48, nevø af Erik 7. af Pommern. Som konge viste han sig som en dygtig politiker, der formåede at holde de tre unionslandes rigsråd i skak og styrke kongemagten efter svækkelsen i forbindelse med Erik 7.s afsættelse i 1439. Han døde barnløs på Helsingborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Ved hans død gik kongemagten over til den oldenborgske gren af kongeslægten, der regerede Danmark helt frem til 1863.
8	1448	1448—1481: Christian 1. - konge Christian 1. (1426-21.5.1481), konge af Danmark 1448-81, af Norge 1449-81 og af Sverige 1457-64, fra 1460 tillige hertug af Slesvig og siden af den tyske kejser også forlenet med hertugdømmet Holsten samt landskaberne Stormarn og Ditmarsken. Som den første af den oldenborgske slægt valgtes han til dansk konge efter at have ægtet den barnløse Christoffer af Bayerns 18-årige enke, Dorothea af Brandenburg. Efter pavelig godkendelse grundlagde han 1479 Københavns Universitet.
9	1482	1482—1513: Hans - konge Hans (2.2.1455-20.2.1513), konge af Danmark og Norge 1482-1513, tillige af Sverige 1497-1513. Efter et sejrrigt felttog i Sverige lykkedes det ham i 1497 at genoprette Kalmarunionen, der i faderens tid var gået delvis i opløsning; men et katastrofalt nederlag 1500 i Ditmarsken og voksende stridigheder i hertugdømmerne svækkede hans greb om unionsmagten. Kongens sidste regeringsår var en forgæves kamp for at genvinde den.
10	1513	1513—1523: Christian 2. - konge Christian 2. (1.7.1481-25.1.1559), konge af Danmark og Norge 1513-23. Efter en sejrrig krig lykkedes det ham 1520 at tvinge Sverige tilbage i Unionen; men det efterfølgende ”Stockholmske Blodbad” udløste en svensk opstand, der fra 1523 fik Kalmarunionen endeligt i opløsning. Samme år gjorde også den danske højadel oprør, og kongen måtte flygte til udlandet. Under et forsøg på at tilbageerobre riget blev han 1531 pågrebet og indsat som livsfange på Sønderborg Slot. I 1549 overførtes han til Kalundborg, hvor han levede i mild internering indtil sin død.
11	1523	1523—1533: Frederik 1. - konge Frederik 1. (7.10.1471-10.4.1533), konge af Danmark og Norge 1523-33. Som broder til Kong Hans var Frederik hertug af Slesvig og Holsten, men valgtes 1523 til konge i stedet for den fordrevne Christian 2. I modsætning til nevøen tog Frederik 1. udstrakt hensyn til højadelens interesser. Hans regeringstid blev stærkt præget af reformationsrøret. Hans død i 1533 udløste Grevefejden, der sluttede med Reformationens indførelse i Danmark i 1536.
12	1533	1533—1534: Interregnum Interregnum er en periode, hvor der ikke er en regent.
13	1534	1534—1559: Christian 3. - konge Christian 3. (12.8.1503-1.1.1559), konge af Danmark og Norge 1536-59, men som ældste søn af Frederik 1. hyldet i Jylland allerede 1534. Den lutheransk sindede hertug Christian måtte under Grevefejden erobre sit rige med sværd i hånd mod de kræfter, der ønskede Christian 2. genindsat. Efter den endelige sejr 1536 gennemførte han med stor beslutsomhed Reformationen i den danske kirke, der i løbet af hans regeringstid omstøbtes til en evangelisk-luthersk kirke under kongens ledelse.
14	1536	1536: Reformationen 1536: Kronen overtager klostre og bispegods 1536: Forbudt at øve håndværk i landsbyerne Det var forbudt at øve håndværk i landsbyerne. Kun grovsmede, tømmermænd, skomagere og vadmelsskræddere var tilladte.
15	1559	1559—1588: Frederik 2. - konge Frederik 2. (1.7.1534-4.4.1588), konge af Danmark og Norge 1559-88. Hans regeringstid blev stærkt præget af det voksende modsætningsforhold til Vasatidens Sverige og den skærpede religionskamp i Europa. Konflikten med Sverige kulminerede i Den nordiske Syvårskrig 1563-70, der dog ikke bragte nogen egentlig afklaring. Krigen tvang kongen til store forhøjelser af Øresundstolden, der opkrævedes ved hans nye, stærke fæstning, Kronborg, ved indsejlingen til Øresund.
16	1563	1563—1570: Den Nordiske 7-års krig Den Nordiske 7-års krig - Befolkningen pålægges usædvanlige pengeskatter foruden naturalier - Hertil kom pest, som slog flere ihjel end krigen gjorde
17	1574	1574—1584: Kronborg bygges
18	1588	1588—1648: Christian 4. - konge Christian 4. (12.4.1577-28.2.1648), konge af Danmark og Norge 1588-1648 og dermed den længst regerende af samtlige danske monarker. Kongens regeringstid blev stærkt præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i Trediveårskrigen 1618-48. Danmarks aktive deltagelse i denne konflikt og kongens nederlag ved Lutter am Barenberg 1626 til den katolske modstander blev begyndelsen til den nedgang og krisestemning, der kom til at sætte sit tydelige præg på resten af hans regeringstid.
19	1611	1611: Kalmarkrigen 1611: Fæstebønderne tvangsudskrives og beskattes
20	1625	1625—1660: Danmark indtræder i 30-års krigen Danmark indtræder i 30-års krigen og Jylland hærges af udenlandske tropper
21	1648	1648—1670: Frederik 3. - konge Frederik 3. (18.3.1609-9.2.1670), konge af Danmark og Norge 1648-70. Som næstældste søn af Christian 4. kom han først efter den udvalgte Prins Christians død i 1647 i betragtning som tronfølger. Ved kongevalget i 1648 måtte han underskrive en overordentlig streng håndfæstning; men med stor taktisk dygtighed lykkedes det ham alligevel i 1660 at få afskaffet det gamle valgkongedømme til fordel for et arveligt, enevældigt styre, der bestod indtil 1848.
22	1652	1652: Indskrivning af alle bønderkarle mellem 16 - 40 år
23	1654	1654: Pestemidemi i København Pestemidemi i København
24	1657	1657—1660: Karl-Gustav krigene Karl-Gustav krigene - tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1683
25	1660	1660: Enevælden indføres Enevælden og arvekongedømmet indføres
26	1662	1662: Lensvæsenet ændres til Amter Lensvæsenet ophæves, amterne oprettes
27	1665	1665: Kongelov
28	1670	1670—1699: Christian 5. - konge Christian 5. (15.4.1646-25.8.1699), konge af Danmark og Norge 1670-99. Gennem en lang række grundlæggende reformer i finansvæsen, forvaltningssystem og retsvæsen i første halvdel af regeringstiden konsoliderede han det enevældige styre efter Statsomvæltningen 1660. Christian 5. forstod at forene værdigheden som enevældig monark med en jævn folkelig fremtræden, hvilket gjorde ham til en af de mest folkekære monarker i den enevældige kongerække.
29	1672	1672: Kolonisering af De Dansk-Vestindiskeøer indledes
30	1675	1675—1679: Skåne Krig
31	1683	1683: Danske Lov
32	1686	1686: Store Bededag indføres
33	1693	1693: Den sidste hæks brændes i Danmark
34	1699	1699—1730: Frederik 4. - konge Frederik 4. (11.10.1671-12.10.1730), konge af Danmark og Norge 1699-1730. I Frederik 4.s regeringstid udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige, Den store nordiske Krig 1709-20. Det uafgjorte udfald førte til endelig opgivelse af håbet om generobring af Skånelandene; men til gengæld betød krigen en styrkelse af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling. I kraft af sin samvittighedsfulde varetagelse af regeringsforretningerne kom Frederik 4. tæt på at realisere Kongelovens ideal om kongelig personlig enevælde.
35	1700	1700: Gregorianske kalender indføres
36	1701	1701: Landmilitsen oprettes 1701: Værnepligt for bønderkarle
37	1708	1708: Den første fattiglov vedtages
38	1709	1709—1720: Store Nordiske Krig
39	1711	1711: Pestepidemi i Europa 1711: Byldepest hærger landet
40	1716	1716: Tordenskjold sejrer ved Dynekilden
41	1728	1728: Storbrand i København
42	1730	1730—1746: Christian 6. - konge Christian 6. (30.11.1699-6.8.1746), konge af Danmark og Norge 1730-46. Kongen var den første i den oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke var i krig. Til gengæld var tiden præget af en svær økonomisk krise, der dog ikke forhindrede opførelsen af det nye, pragtfulde residensslot, det første Christiansborg, til erstatning for det forfaldne Københavns Slot. Den stærkt religiøse konge indførte 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han 1736 indførte konfirmationen med obligatorisk konfirmationsforberedelse.
43	1733	1733: Stavnsbåndet indføres
44	1736	1736: Konfirmation indføres
45	1740	1740: Voldsom kvægepedemi Voldsom kvægepedemi. Af 500.000 dyr var der i 1746 døde 150.000 dyr.
46	1742	1742: Stavnsbåndet udvides Stavnsbåndet udvides til at omfatte alle drenge og mænd mellem 9 og 40 år.
47	1746	1746—1766: Frederik 5. - konge Frederik 5. (31.3.1723-14.1.1766), konge af Danmark og Norge 1746-66. Kongens regeringstid var – i lighed med faderens – en fredsperiode. Økonomisk var det tillige en fremgangstid, hvilket bl.a. gav sig udtryk i udvidelse af København med Frederiksstaden med de fire Amalienborg-palæer som centrum. Gennem hele regeringen støttede kongen sig til dygtige ministre som overhofmarskal A.G. Moltke og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff, der med sikker sans for statens tarv varetog de daglige regeringsforretninger.
48	1749	1749: Første danske avis udkommer
49	1752	1752: Kvægpesten ebber ud Kvægpesten ebber ud, ialt 3-400.000 dyr var døde
50	1757	1757: Danmarks første hospital Indvies Danmarks første egentlige hospital , Det Kongelige Frederiks Hospital i København.
51	1763	1763: Underholdningsbidrag indføres
52	1764	1764: Stavnsbåndet udvides til mellem 4 og 40 år
53	1766	1766—1808: Christian 7. - konge Christian 7. (29.1.1749-13.3.1808), konge af Danmark og Norge 1766-1808. Regeringstiden faldt sammen med en af de mest urolige perioder i Europas historie, revolutionstiden og Napoleonskrigene. Kongen var et sart og nervøst gemyt, og en uhensigtsmæssig opdragelse medførte, at han udviklede kronisk skizofreni. I den syge konges sted varetoges regeringen af stærke personligheder i hans omgivelser, først af livlægen J.F. Struensee og efter dennes fald i 1772 af geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Fra 1784 var kronprins Frederik (6.) reelt kongemagtens legitime repræsentant.
54	1769	1769: FT - 797.584 indbyggere Første samlede folketælling i Danmark og hertugdømmerne - 797.584 indbyggere i kongeriet.
55	1772	1772: Struense henrettes
56	1783	1783: Forbud mod trolovelsesfester og samliv før vielse, samt at bondestanden drikker kaffe
57	1784	1784: kronprins Frederik som kronprinsregent Indtræder den 16-årige kronprins Frederik som kronprinsregent med A.P. Bernstorff som leder af statsrådet.
58	1785	1785: Hærloven indføres
59	1787	1787: FT - 840.045 indbyggere Folketælling - 840.045 indbyggere i kongeriet 1787: Lov om fæsteres vilkår
60	1788	1788: Stavnsbåndet ophæves 1788: Lægdsrullen indføres
61	1790	1790: Første danske dampmaskine Første danske dampmaskine tages i brug
62	1792	1792: Arveafgiften indføres
63	1795	1795: Storbrand i København
64	1801	1801: Slaget på Reden 1801: Landværn og kystmilits oprettes
65	1802	1802: Ny fattiglov om sognets fattige, sørullen indføres
66	1803	1803: Stavnsbåndet forbydes
67	1807	1807: Københavns bombardement Englænderne bombarderer København, starten på Kanonbådskrigen (1807-14), en periode med fjendtligheder af militær art mellem unionen Danmark-Norge og kongeriget Storbritannien
68	1808	1808—1839: Frederik 6. - konge Frederik 6. (28.1.1768-3.12.1839), konge af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14. Som kronprins støttede han helhjertet de store landboreformer i 1780erne, der førte Danmark ind i den moderne tid. Storpolitisk var det en svær tid. Slaget på Rheden 1801, bombardementet at København 1807 og tabet af flåden var svære slag. Også statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814 trak dybe spor; men kongens omsorg for sit folk bevirkede, at han nød stor folkelig respekt og fremstod som en elsket landsfader.
69	1813	1813: Statsbankerotten 1813: Napoleonskrigene Danske soldater deltager i Napoleonskrigene.
70	1814	1814: Norge afstås Danmark afstår Norge til Sverige. 1814: Første skolelov 1814: Kystmilitsen ophæves
71	1818	1818—1828: Landbrugskrise
72	1827	1827: Fattigfogeder indføres Fattigfogeder - "stodderkonger" - indføres.
73	1829	1829: Værnepligten udvides Værnepligten udvides med møllere, kromænd m.fl.
74	1832	1832: Skudsmålsbogen indføres
75	1834	1834: FT - 1,2 mio indbyggere Folketælling - 1,2 mio. indbyggere i kongeriet
76	1835	1835: De første af H.C. Andersens eventyr udkommer
77	1837	1837: Lov om valg til byrådene 1837: Tortur forbydes
78	1839	1839—1848: Christian 8. - konge Christian 8. (18.9.1786-20.1.1848), konge af Danmark 1839-48. Frederik 6. efterlod sig ikke mandlige arvinger, og ved hans død gik tronen derfor over til fætteren Christian 8. En kort periode i 1814 havde han været konstitutionel konge i et selvstændigt Norge, men vendte hjem som kronprins, da Norge samme år gik i personalunion med Sverige. Kongen var en velbegavet skønånd med stor interesse for kunst og videnskab; men hans korte regeringstid blev stærkt præget af de nationale og liberale strømninger, der kort efter hans død førte til en demokratisk forfatning.
79	1843	1843: Tivoli åbner i København
80	1845	1845: FT - 1.35 mio indbyggere Folketælling - 1.35 mio. indbyggere i kongeriet 1845: Trankebar afhændes til briterne
81	1847	1847: Første jernbane Første jernbane etableres i kongeriet. Det sker mellem København og Roskilde.
82	1848	1848—1863: Frederik 7. - konge Frederik 7. (6.10.1808-15.11.1863), konge af Danmark 1848-63. Christian 8.s eneste søn, den barnløse Frederik 7., blev den sidste oldenborger på den danske trone. Kongens regeringstid blev stærkt præget af det voksende modsætningsforhold til Tyskland. I eftertiden huskes han dog især som giveren af den demokratiske grundlov 1849, hvilket allerede i samtiden gav ham tilnavnet ”Frederik Folkekær”. Ved hans død gik tronen over til den glücksborgske sideline af kongeslægten. 1848—1851: 1. Slesvigske krig Treårskrigen (Slesvigske krig)
83	1849	1849: Danmarks Riges Grundlov indføres
84	1853	1853: Koleraepidemi hærger København
85	1856	1856: Fattigkassen indføres
86	1863	1863—1906: Christian 9. - konge Christian 9. (8.4.1818-29.1.1906), konge af Danmark 1863-1906, den første konge af den glücksborgske linie på den danske trone. Christian 9. tiltrådte regeringen umiddelbart inden krigen og det påfølgende nederlag i 1864. Hans regeringstid faldt sammen med den forbitrede forfatningskamp, der fulgte af ydmygelsen i 1864. Den sluttede omsider med partiet Venstres sejr ved Systemskiftet i 1901, hvor princippet om folketingsparlamentarisme – dvs. at regeringen ikke må være i uoverensstemmelse med Folketingets flertal – blev knæsat. Trods langvarig modstand mod gennemførelse af dette princip udviklede kongen i sine sidste regeringsår et harmonisk samarbejde med de skiftende venstreregeringer.
87	1864	1864: 2. Slesvigske krig
88	1891	1891: Fattigloven og Alderdomsunderstøttelsesloven indføres
89	1899	1899: Husmandsloven vedtages På 6 år oprettes 1900 husmandsbrug.
90	1906	1906—1912: Frederik 8. - konge Frederik 8. (3.6.1843-14.5.1912), konge af Danmark 1906-12. Frederik 8. var 62 år gammel, da han overtog tronen efter sin afdøde fader. Hans regeringstid blev derfor forholdsvis kort, men faldt til gengæld sammen med en kritisk periode i landets historie. Udadtil skulle Danmark forsøge at finde sin plads i den hastigt optrækkende konflikt mellem stormagterne, og indadtil skulle det politiske liv tilpasse sig de nye magtforhold og parlamentariske former efter Systemskiftet i 1901. I begge disse henseender var den demokratisk sindede konge en aktiv og vidende medspiller indtil sin pludselige død i 1912.
91	1912	1912—1947: Christian 10. - konge Christian 10. (26.9.1870-20.4.1947), konge af Danmark 1912-47. Kongens lange regeringstid indrammedes af de to verdenskrige, der på afgørende punkter ændrede Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Den fik desuden sit særlige præg af den store verdenskrise i 1930rne, der vendte op og ned på tilvante strukturer og forestillinger. I denne voldsomme forandringsproces formåede Kongen at fastholde og udbygge sin position som nationalt samlingsmærke, hvilket især fandt synligt udtryk i forbindelse med Sønderjyllands genforening i 1920 og i de mørke år under den tyske besættelse 1940-45.
92	1913	1913: Lov Lov om enkeforsørgelse og arbejderbeskyttelse
93	1914	1914—1918: 1. verdenskrig
94	1915	1915: Kvinder får valgret
95	1917	1917: Stoir arbejdsløshed
96	1918	1918: Den spanske syge Alvorlig influenza-epidemi "den spanske syge"
97	1930	1930: Landbrugskrise og stor fattigdom
98	1940	1940—1945: 2. verdenskrig 2. verdenskrig - Danmark besat af Tyskland
99	1947	1947—14 jan. 1972: Frederik 9. - konge Frederik 9. (11.3.1899-14.1.1972), konge af Danmark 1947-72. Frederik 9.s regeringstid var sammenfaldende med opgivelsen af den traditionelle neutralitetspolitik til fordel for NATO-medlemsskabet og den samtidige opbygning af den danske velfærdsstat – begge dele resultat af erfaringerne fra verdenskrigene og 1930rnes kriser. Med sans for tidens krav gennemførte Kongen i takt dermed den nødvendige omstilling af monarkiet fra en fjern, ophøjet institution til et symbolsk udtryk for den standsudjævning og lighedstænkning, der var en følge af moderniseringen.
100	1972	1972: Margrethe 2. - dronning 1972: Folkeafstemning Folkeafstemning om medlemskab af EF (EU)
101	1976	1976: Myndighedsalder Myndighedsalderen nedsættes fra 21 til 18 år