| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1534 | - 1534—1559: Christian 3. - konge
Christian 3. (12.8.1503-1.1.1559), konge af Danmark og Norge 1536-59, men som ældste søn af Frederik 1. hyldet i Jylland allerede 1534. Den lutheransk sindede hertug Christian måtte under Grevefejden erobre sit rige med sværd i hånd mod de kræfter, der ønskede Christian 2. genindsat. Efter den endelige sejr 1536 gennemførte han med stor beslutsomhed Reformationen i den danske kirke, der i løbet af hans regeringstid omstøbtes til en evangelisk-luthersk kirke under kongens ledelse.
|
| 2 | 1559 | - 1559—1588: Frederik 2. - konge
Frederik 2. (1.7.1534-4.4.1588), konge af Danmark og Norge 1559-88. Hans regeringstid blev stærkt præget af det voksende modsætningsforhold til Vasatidens Sverige og den skærpede religionskamp i Europa. Konflikten med Sverige kulminerede i Den nordiske Syvårskrig 1563-70, der dog ikke bragte nogen egentlig afklaring. Krigen tvang kongen til store forhøjelser af Øresundstolden, der opkrævedes ved hans nye, stærke fæstning, Kronborg, ved indsejlingen til Øresund.
|
| 3 | 1563 | - 1563—1570: Den Nordiske 7-Ã¥rs krig
Den Nordiske 7-års krig - Befolkningen pålægges usædvanlige pengeskatter foruden naturalier
- Hertil kom pest, som slog flere ihjel end krigen gjorde
|
| 4 | 1574 | - 1574—1584: Kronborg bygges
|
| 5 | 1588 | - 1588—1648: Christian 4. - konge
Christian 4. (12.4.1577-28.2.1648), konge af Danmark og Norge 1588-1648 og dermed den længst regerende af samtlige danske monarker. Kongens regeringstid blev stærkt præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i Trediveårskrigen 1618-48. Danmarks aktive deltagelse i denne konflikt og kongens nederlag ved Lutter am Barenberg 1626 til den katolske modstander blev begyndelsen til den nedgang og krisestemning, der kom til at sætte sit tydelige præg på resten af hans regeringstid.
|
| 6 | 1611 | - 1611: Kalmarkrigen
- 1611: Fæstebønderne tvangsudskrives og beskattes
|
| 7 | 1625 | - 1625—1660: Danmark indtræder i 30-Ã¥rs krigen
Danmark indtræder i 30-års krigen og Jylland hærges af udenlandske tropper
|
| 8 | 1648 | - 1648—1670: Frederik 3. - konge
Frederik 3. (18.3.1609-9.2.1670), konge af Danmark og Norge 1648-70. Som næstældste søn af Christian 4. kom han først efter den udvalgte Prins Christians død i 1647 i betragtning som tronfølger. Ved kongevalget i 1648 måtte han underskrive en overordentlig streng håndfæstning; men med stor taktisk dygtighed lykkedes det ham alligevel i 1660 at få afskaffet det gamle valgkongedømme til fordel for et arveligt, enevældigt styre, der bestod indtil 1848.
|
| 9 | 1652 | - 1652: Indskrivning af alle bønderkarle mellem 16 - 40 år
|
| 10 | 1654 | - 1654: Pestemidemi i København
Pestemidemi i København
|
| 11 | 1657 | - 1657—1660: Karl-Gustav krigene
Karl-Gustav krigene - tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1683
|
| 12 | 1660 | - 1660: Enevælden indføres
Enevælden og arvekongedømmet indføres
|
| 13 | 1662 | - 1662: Lensvæsenet ændres til Amter
Lensvæsenet ophæves, amterne oprettes
|
| 14 | 1665 | |
| 15 | 1670 | - 1670—1699: Christian 5. - konge
Christian 5. (15.4.1646-25.8.1699), konge af Danmark og Norge 1670-99. Gennem en lang række grundlæggende reformer i finansvæsen, forvaltningssystem og retsvæsen i første halvdel af regeringstiden konsoliderede han det enevældige styre efter Statsomvæltningen 1660. Christian 5. forstod at forene værdigheden som enevældig monark med en jævn folkelig fremtræden, hvilket gjorde ham til en af de mest folkekære monarker i den enevældige kongerække.
|
| 16 | 1672 | - 1672: Kolonisering af De Dansk-Vestindiskeøer indledes
|
| 17 | 1675 | |
| 18 | 1683 | |
| 19 | 1686 | - 1686: Store Bededag indføres
|
| 20 | 1693 | - 1693: Den sidste hæks brændes i Danmark
|
| 21 | 1699 | - 1699—1730: Frederik 4. - konge
Frederik 4. (11.10.1671-12.10.1730), konge af Danmark og Norge 1699-1730. I Frederik 4.s regeringstid udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige, Den store nordiske Krig 1709-20. Det uafgjorte udfald førte til endelig opgivelse af håbet om generobring af Skånelandene; men til gengæld betød krigen en styrkelse af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling. I kraft af sin samvittighedsfulde varetagelse af regeringsforretningerne kom Frederik 4. tæt på at realisere Kongelovens ideal om kongelig personlig enevælde.
|
| 22 | 1700 | - 1700: Gregorianske kalender indføres
|
| 23 | 1701 | - 1701: Landmilitsen oprettes
- 1701: Værnepligt for bønderkarle
|
| 24 | 1708 | - 1708: Den første fattiglov vedtages
|
| 25 | 1709 | - 1709—1720: Store Nordiske Krig
|
| 26 | 1711 | - 1711: Pestepidemi i Europa
- 1711: Byldepest hærger landet
|
| 27 | 1716 | - 1716: Tordenskjold sejrer ved Dynekilden
|
| 28 | 1728 | - 1728: Storbrand i København
|
| 29 | 1730 | - 1730—1746: Christian 6. - konge
Christian 6. (30.11.1699-6.8.1746), konge af Danmark og Norge 1730-46. Kongen var den første i den oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke var i krig. Til gengæld var tiden præget af en svær økonomisk krise, der dog ikke forhindrede opførelsen af det nye, pragtfulde residensslot, det første Christiansborg, til erstatning for det forfaldne Københavns Slot. Den stærkt religiøse konge indførte 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han 1736 indførte konfirmationen med obligatorisk konfirmationsforberedelse.
|
| 30 | 1733 | - 1733: Stavnsbåndet indføres
|
| 31 | 1736 | - 1736: Konfirmation indføres
|
| 32 | 1740 | - 1740: Voldsom kvægepedemi
Voldsom kvægepedemi. Af 500.000 dyr var der i 1746 døde 150.000 dyr.
|