| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1730 | - 1730—1746: Christian 6. - konge
Christian 6. (30.11.1699-6.8.1746), konge af Danmark og Norge 1730-46. Kongen var den første i den oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke var i krig. Til gengæld var tiden præget af en svær økonomisk krise, der dog ikke forhindrede opførelsen af det nye, pragtfulde residensslot, det første Christiansborg, til erstatning for det forfaldne Københavns Slot. Den stærkt religiøse konge indførte 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han 1736 indførte konfirmationen med obligatorisk konfirmationsforberedelse.
|
| 2 | 1733 | - 1733: Stavnsbåndet indføres
|
| 3 | 1736 | - 1736: Konfirmation indføres
|
| 4 | 1740 | - 1740: Voldsom kvægepedemi
Voldsom kvægepedemi. Af 500.000 dyr var der i 1746 døde 150.000 dyr.
|
| 5 | 1742 | - 1742: Stavnsbåndet udvides
Stavnsbåndet udvides til at omfatte alle drenge og mænd mellem 9 og 40 år.
|
| 6 | 1746 | - 1746—1766: Frederik 5. - konge
Frederik 5. (31.3.1723-14.1.1766), konge af Danmark og Norge 1746-66. Kongens regeringstid var – i lighed med faderens – en fredsperiode. Økonomisk var det tillige en fremgangstid, hvilket bl.a. gav sig udtryk i udvidelse af København med Frederiksstaden med de fire Amalienborg-palæer som centrum. Gennem hele regeringen støttede kongen sig til dygtige ministre som overhofmarskal A.G. Moltke og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff, der med sikker sans for statens tarv varetog de daglige regeringsforretninger.
|
| 7 | 1749 | - 1749: Første danske avis udkommer
|
| 8 | 1752 | - 1752: Kvægpesten ebber ud
Kvægpesten ebber ud, ialt 3-400.000 dyr var døde
|
| 9 | 1757 | - 1757: Danmarks første hospital
Indvies Danmarks første egentlige hospital , Det Kongelige Frederiks Hospital i København.
|
| 10 | 1763 | - 1763: Underholdningsbidrag indføres
|
| 11 | 1764 | - 1764: Stavnsbåndet udvides til mellem 4 og 40 år
|
| 12 | 1766 | - 1766—1808: Christian 7. - konge
Christian 7. (29.1.1749-13.3.1808), konge af Danmark og Norge 1766-1808. Regeringstiden faldt sammen med en af de mest urolige perioder i Europas historie, revolutionstiden og Napoleonskrigene. Kongen var et sart og nervøst gemyt, og en uhensigtsmæssig opdragelse medførte, at han udviklede kronisk skizofreni. I den syge konges sted varetoges regeringen af stærke personligheder i hans omgivelser, først af livlægen J.F. Struensee og efter dennes fald i 1772 af geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Fra 1784 var kronprins Frederik (6.) reelt kongemagtens legitime repræsentant.
|
| 13 | 1769 | - 1769: FT - 797.584 indbyggere
Første samlede folketælling i Danmark og hertugdømmerne - 797.584 indbyggere i kongeriet.
|
| 14 | 1772 | |
| 15 | 1783 | - 1783: Forbud mod trolovelsesfester og samliv før vielse, samt at bondestanden drikker kaffe
|
| 16 | 1784 | - 1784: kronprins Frederik som kronprinsregent
Indtræder den 16-årige kronprins Frederik som kronprinsregent med A.P. Bernstorff som leder af statsrådet.
|
| 17 | 1785 | - 1785: Hærloven indføres
|
| 18 | 1787 | - 1787: FT - 840.045 indbyggere
Folketælling - 840.045 indbyggere i kongeriet
- 1787: Lov om fæsteres vilkår
|
| 19 | 1788 | - 1788: Stavnsbåndet ophæves
- 1788: Lægdsrullen indføres
|
| 20 | 1790 | - 1790: Første danske dampmaskine
Første danske dampmaskine tages i brug
|
| 21 | 1792 | - 1792: Arveafgiften indføres
|
| 22 | 1795 | - 1795: Storbrand i København
|
| 23 | 1801 | - 1801: Slaget på Reden
- 1801: Landværn og kystmilits oprettes
|
| 24 | 1802 | - 1802: Ny fattiglov om sognets fattige, sørullen indføres
|
| 25 | 1803 | - 1803: Stavnsbåndet forbydes
|
| 26 | 1807 | - 1807: Københavns bombardement
Englænderne bombarderer København, starten på Kanonbådskrigen (1807-14), en periode med fjendtligheder af militær art
mellem unionen Danmark-Norge og kongeriget Storbritannien
|
| 27 | 1808 | - 1808—1839: Frederik 6. - konge
Frederik 6. (28.1.1768-3.12.1839), konge af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14. Som kronprins støttede han helhjertet de store landboreformer i 1780erne, der førte Danmark ind i den moderne tid. Storpolitisk var det en svær tid. Slaget på Rheden 1801, bombardementet at København 1807 og tabet af flåden var svære slag. Også statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814 trak dybe spor; men kongens omsorg for sit folk bevirkede, at han nød stor folkelig respekt og fremstod som en elsket landsfader.
|
| 28 | 1813 | - 1813: Statsbankerotten
- 1813: Napoleonskrigene
Danske soldater deltager i Napoleonskrigene.
|
| 29 | 1814 | - 1814: Norge afstås
Danmark afstår Norge til Sverige.
- 1814: Første skolelov
- 1814: Kystmilitsen ophæves
|
| 30 | 1818 | - 1818—1828: Landbrugskrise
|
| 31 | 1827 | - 1827: Fattigfogeder indføres
Fattigfogeder - "stodderkonger" - indføres.
|
| 32 | 1829 | - 1829: Værnepligten udvides
Værnepligten udvides med møllere, kromænd m.fl.
|
| 33 | 1832 | - 1832: Skudsmålsbogen indføres
|
| 34 | 1834 | - 1834: FT - 1,2 mio indbyggere
Folketælling - 1,2 mio. indbyggere i kongeriet
|
| 35 | 1835 | - 1835: De første af H.C. Andersens eventyr udkommer
|
| 36 | 1837 | - 1837: Lov om valg til byrådene
- 1837: Tortur forbydes
|
| 37 | 1839 | - 1839—1848: Christian 8. - konge
Christian 8. (18.9.1786-20.1.1848), konge af Danmark 1839-48. Frederik 6. efterlod sig ikke mandlige arvinger, og ved hans død gik tronen derfor over til fætteren Christian 8. En kort periode i 1814 havde han været konstitutionel konge i et selvstændigt Norge, men vendte hjem som kronprins, da Norge samme år gik i personalunion med Sverige. Kongen var en velbegavet skønånd med stor interesse for kunst og videnskab; men hans korte regeringstid blev stærkt præget af de nationale og liberale strømninger, der kort efter hans død førte til en demokratisk forfatning.
|
Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogi
1731 - â€