Hestemøllegård

Mine relationer til Hestemøllegård:

I forbindelse med min slægtsforskning af min morfars aner, er jeg stødt på Hestemøllegårds hjemmeside på Internettet. Mine aner Christen Mortensen og Maren Christensdatter (6 x oldeforældre) ejede og drev Hestemøllegård i perioden 1716-1728.

Da en del af oplysningerne på Hestemøllegårds hjemmeside er interessante oplysninger i relation til min slægtsforskning og mine aner, som ejede Hestemøllegård tilbage i 1716-1728, har jeg forespurgt de nuværende ejere af Hestemøllegård Ole Olsen og Lene Hallundbæk om tilladelse til at gengive nogle af de relevante sider på min egen slægtsforskningshjemmeside.

Ole Olsen og Lene Hallundbæk har venligst givet mig denne tilladelse og jeg er Dem meget taknemmelig for dette.

Jeg vil iøvrigt meget varmt anbefale alle at se nærmere på Hestemøllegårds hjemmeside, den indeholder rigtig megen interessant information og beskrivelser.

Mine aner tilbage til Christen Mortensen og Maren Christensdatter, som ejede Hestemøllegård tilbage i 1716-1728:

Alternativt se mit slægtsskab med Christen Mortensen og Maren Christensdatter, som ejede Hestemøllegård tilbage i 1716-1728.

Jørgen Rolsted
December 2012

---

December 2012.

Det efterfølgende indhold er kopieret fra Hestemøllegårds Hjemmeside med tilladelse fra de nuværende ejere Ole Olsen og Lene Hallundbæk.

Hestemøllegårds historie kort fortalt.

Ejendommens navn har skiftet lidt gennem tiderne. Nogle steder i historisk materiale benyttes navnet Heslemøllegård eller bare Hesle Mølle, mens der andre steder benyttes navnet Hestemøllegård eller Heste Mølle. Om det ene navn er mere rigtigt end det andet, er svært at sige, men det mest oprindelige navn er vist nok Hesle Mølle. Vi har dog valgt at fortsætte med at kalde ejendommen for Hestemøllegård ligesom den foregående ejer.

Elverdamsdalen:

• 13 møller (plus 5 møller i Vintremøller)

Kilden på Hestemøllegård:

• røde kilde
• i alt 27 større og mindre udspring
• vandmængde ca. 2500-3000 liter/minut.

Har forsynet i alt fire vandmøller:

• Heste mølle
• Fristrup mølle
• Sømølle
• Elverdams mølle

Hestemølle omtales første gang i 1399:

Fribonde sælger møllen til Antvorskov Kloster mod at han og hans kone kan nyde deres otium på klosteret. Senere bytter AntvorskovKloster møllen bort i en ejendomshandel med Roskilde-bispen.

Reformationen: 1536.

I forbindelse med reformationen konfiskeres kirkens gods af kongen.

Det var smart af kongen at eje alle møller, når der skulle opkræves skat (tiende) – så kunne kongen bare tage hver tiende sæk korn, der skulle males – allerede dengang blev KILDE-skatten altså i bogstaveligste forstand indført.

Kongen bliver fattig af at føre mange krige, bl.a. 30 års krigen. Efter Chr. IV’s død i 1648 sælges ud af kongens gods. I 1650 sælger kongen Hestemølle til renteskriver (skatteopkræver) Peder Pedersøn.

I 1664 sælges Hestemølle til Åstrup (Scavenius). Scavenius ejer også hele Kvarmløse og udvider Åstrup kraftigt.

I 1700 til 1900 ejes Hestemølle af skiftende private ejere.

Fristrup mølle omtales første gang i 1573. Sømølle mølle omtales første gang i 1579. Elverdamsmølle omtales første gang i 1609.

Elverdamsmølle var et meget stort anlægsarbejde med lang dæmning og akvædukten over Elverdams Å – formentlig udført af Trudsholm gods – driver også kro, den oprindelige Elverdamskro. Akvædukten over Elverdams Å er nu det eneste sted i Danmark, hvor man fører vand over vand – tidligere har der været en tilsvarende konstruktion ved Holstebro.

Danmark og Norge sammen i 1380 til 1814 – i alt 434 år. Møllerne i Elverdamsdalen og i særdeleshed Hestemølle, der er den største, leverer mel til Norge i pramme, der sejles ind i Tempelkrogen med tømmer og tran (til lamper) og får mel med retur.

I modsætning til mange andre vandmøller (bl.a. Tadre mølle) har Hestemølle ingen møllesø, da der er rigelig konstant vandmængde – derfor kan Hestemølle male i døgndrift. Dette gik galt i 1902, da møllen en nat uden bemanding løb varm i et leje og brød i brand.

Herefter bygges en ny mølle af metal (støbegods) på Højerslevs Maskinfabrik i Tølløse. Denne maler ind til 1937, hvorefter den nedrives i 1938.

Der har både været mølleri og bageri med udkørsel af brød med hestetrukne brødvogne.

Bageri nedlægges i 1920 og overføres til Fristrup bageri.

På grund af mølleri i døgndrift var her altid en frygtelig larm og rumlen fra det store hjul og kværnene. Min svogers mor, Katrine Petersen, der var ung pige i huset her i 1920’erne har fortalt at her var umuligt at sove i pigeværelset, der vendte lige ud mod bageriet og mølleriet – hun måtte rejse efter tre måneder for at få udsovet.

Der har været mange skiftende ejere gennem tiderne og mange har kun boet her i kort tid. Tove Andersen, der er barnefødt her, boede her med sin mor og far, Hans Peter Cornelius Hemmingsen fra 1918 til 1926, fortæller at folk rejste herfra pga. at markerne var umådelig fysisk hårde og arbejdskrævende at passe med de stejle og stive lerskrænter.

Møllen var Europas højeste med en diameter på 9,20 meter. Møllen leverede 18 heste kraft, hvad der har været en meget stor kraftkilde i datiden – svarer til hvad en pæn havetraktor leverer i dag.

Vandet løb de 80 meter fra kilderne til vandhjulet i en træ-akvædukt for at opnå den store højdeforskel og dermed faldhøjde over hjulet.

Bemærk den behagelige lyd af det rislende vand i vandløbet – en gang i 1970’erne, hvor Svend Aage, også kaldet den tavse dansker, som boede i et skur nede ved Åstrup Kalkværk, var på besøg her hos de daværende beboere, havde han fået lidt for meget at drikke – det fik han i øvrigt ofte. Han skulle derfor ud at tisse i aftenens mørke. Da han kom ind, sagde han til bestyreren Jakob: ’det er et ganske forfærdeligt regnvejr derude’. ’Jamen du er jo slet ikke blev våd Svend’ svarede Jakob. ’Næh det var sku da mærkeligt’ kommenterede Svend Aage.

Møllen lukkede, fordi man begyndte at få petroleums- og diesel-motorer, som kunne levere energi på en nem måde og olien kostede ikke ret mange penge dengang.

Møllen leverede, hvad vi i dag kalder alternativ energi, men det tænkte man ikke på i 1930’erne, hvor ordet miljø ikke var opfundet.

Nu går vi tilbage til primært møller med vind for at få miljørigtig energi.

Pas på vandhjulet – det er farligt. Der har tidligere været dræbt en mand af det store vandhjul. Efter dette dødsfald blev der lavet en bundklap i træ-akvædukten, så man kunne lukke vandet ud og stoppe hjulet.

Pas på kilderne – de er bundløse og livsfarlige – gå kun på stierne.

God fornøjelse.

Ole Olsen.

Kilder:

På Hestemøllegård findes sjællands største og Danmarks tredje største kildefelt. Kildefeltet indeholder 27 større og mindre kildeudspring, der tilsammen leverer ca. 3000 liter vand i minuttet. Vandmængden fra kilderne er stort set konstant året rundt uanset om det er en tør sommer eller et regnfuldt efterår. Der er mange teorier om, hvorfra vandet kommer, men geologer mener, at vandet kommer fra højdedragene mod sydvest omkring Maglesø og nogle mener endog at vandet kommer fra et underjordisk afløb til Maglesø.

Kildekalk:

I Elverdamsdalen findes Danmarks største forekomst af kildekalk/frådsten.

Regnvand/smeltevand fra Istiden har ved hjælp af sit indhold af kulsyre kunnet opløse kalk i jorden. Når vandet iltes, mister vandet noget af kulsyren og kalken udfældes. Derved er der opstået store mængder kildekalk i Elverdamsdalen, der har været en stor smeltevandsflod efter Istiden.

Åstrup Kalkværk har haft et relativ stort kildekalkbrud primært til jordbrugskalk.

Også på Hestemøllegård har der været et kalkbrud umiddelbart vest for gården. Når denne jord ikke er dækket af planter, kan man tydeligt se den røde farve, som skyldes den jernholdige kalkjord, ’terra rossa’.

Mange kirker er bygget med hel eller delvis anvendelse af frådsten som byggemateriale til murene. Frådsten har været et attraktivt byggemateriale, fordi det er blødt og har været nemt at forarbejde med datidens relativ primitive værktøj.

I alt er der ca. 100 kirker i Danmark, der er bygget med frådsten.

I Vintre Møller har der været et stort kildekalkbrud til kirkebyggeri. Dette brud har sidst været åbnet i 1875, hvor Sonnerup Kirke blev restaureret og senest i 1894, hvor Tveje-Merløse kirke blev restaureret.

Spor i landskabet:

Spor i landskabet er en række spor og stier, der er oprettet i det åbne land i samarbejde mellem lokale landmænd og organisationen Landbrug og Fødevarer.

På Hestemøllegård er der søndag den 25/10-2009 blevet åbnet et spor, ”Sporet ved Hestemøllegård”, så man kan komme på en lille kultur-, geologi- og natur-oplevelsestur på ejendommen.

Sporet blev officielt åbnet af miljøminister Troels Lund Poulsen. Ved åbningsarrangementet var der fremmødt næsten 150 mennesker. Der blev serveret kaffe, te og brød i laden.

Etableringen af sporet på Hestemøllegård er venligst sponseret af Danske Bank og Nygårdfonden under landboforeningen Gefion.

En beskrivelse af samtlige Spor i landskabet kan ses her: Samtlige Spor i landskabet

En beskrivelse af sporet ved Hestemøllegård kan ses her: Beskrivelse af Sporet ved Hestemøllegård

Folderen om sporet ved Hestemøllegård (PDF-format) kan ses her: Folder om Sporet ved Hestemøllegård (PDF)

Hestemøllegårds ejere gennem tiderne:

???? - 1399	Fribonde og hans kone. De er barnløse og har således ingen til at forsørge dem i alderdommen.
1399 - ????	Antvorskov Kloster ved Slagelse overtager ejendommen mod at forsørge Fribonden og hans kone.
???? - 1536	Roskilde Bispen mageskifter ejendomme med Antvorskov Kloster.
1536 - 1650	Kongen, der overtager kirkens gods ved reformationen. Kongen beholder alle møller for at kunne opkræve tiende, idet kongen beholder en tiende del af det korn, som skal males.
1650 - 1664	Renteskriver (skatteopkræver) Peder Pedersøn.
1664 - ????	Åstrup Gods (Scavenius), der udvider kraftigt og har overtaget hele Kvarmløse.
???? - 1701	Møller Henrik Nielsen, der døde i 1701.
1701 - 1716	Møller Laurits Hansen, der døde i 1716.
1716 - 1728	Christen Mortensen, der tidligere var ridefoged på Trudsholm Gods, født 1689, døde i 1728. Gift i 1717 med Maren Christensdatter, der også døde i 1728.
1728 - 1740	Christen Jensen Lund, der tidligere havde haft Fristrup Mølle, født ca. 1682, døde i 1739. Gift med Else Lauridsdatter. Sammen fik de sønnen Jens Christensen Lund i 1725 eller 1728, datteren Maren Christensdatter Lund i 1730, datteren Sidsel Christensdatter Lund og datteren Marie Christensdatter Lund.
1740 - 1768	David Gotfredsen overtog i marts.
1768 – 1775	Christen Hansen Leerbeck overtog i juli, døde i 1775.
1775 - ????	Niels Knudsen overtog i november og overtog også møllerenken efter Christen Hansen Leerbeck.
???? - ????	Christian Clausen Høffding overtog ved Niels Knudsen’s død og overtog igen møllerenken efter Niels Knudsen. Møllerenken var altså nu møllerkone for tredje gang.
???? - 1790	Ludvig Kjeldsen.
1790 - 1790	Bertel Svendsen Buchwald overtager i januar.
1790 - 1796	Friderich Brasch overtager i oktober.
1796 - 1796	Rasmus Hansen overtager i april.
1796 - 1799	Peder Jensen Dalsgård overtager i november. Går fallit i 1799.
1799 - 1826	Christen Christensen overtager i december.
1826 - 1856	Anders Nielsen overtager i september.
1856 - 1879	Niels Peder Nielsen overtager i november. Køber gården til arvefæste i 1874.
1879 - 1886	Niels Nielsen overtager i december.
1886 - 1889	Jacob Peder Christensen overtager i juni.
1889 - 1900	Jacob Jensen overtager i juni.
1900 - 1903	Jørgen Peter Jørgensen overtager i september.
1903 - 1906	Lars Larsen overtager i juli.
1906 - 1907	Ole Petersen overtager i september.
1907 - 1908	Christoffer Christoffersen overtager i november.
1908 - 1912	Hans Peter Nielsen overtager i maj.
1912 - 1917	Carl Nielsen overtager i august. Carl Nielsen’s søn emigrerer til USA. Sønnesønnen fra Californien har flere gange været at besøge os for at opsøge/besøge sine rødder.
1917 - 1926	Hans Peter Cornelius Hemmingsen overtager i september. Hemmingsen er landvæsenskandidat (agronom) og driver et meget alsidigt landbrug. Datteren Tove og hendes mand Ejner Andersen tidligere Uglestrup Gård, nu Ejby har besøgt os flere gange og har fortalt om ejendommens historie og har foræret os gamle billeder samt en gammel markplan fra hendes far.
1926 - ????	Julius Sundahl overtager i maj, ejer også Fristrup Mølle. Efter overtagelsen var økonomien ikke så god. Julius fik dog lavet et par gode brandforsikringer. Kort tid efter (i 1926) brændte både udlængerne på Hestemøllegård og på Fristrup. Brandene skulle officielt være forårsaget af tærskeværket, men der var delte meninger, så Julius kom i rettet. Blev dog frikendt, men udtalte bagefter, at ’de var sku hårde ved mig’. Julius Sundahl overtog formentlig Fristrup Mølle efter møller Mathias Emilius Olsen, født 21 marts 1877 på Strids Mølle og gift den 20. juni 1908 med Emilie født Mikkelsen. Møller Olsen overtog Fristrup Mølle den 8. oktober 1913. På Fristrup var der i øvrigt både en vandmølle og en vindmølle. Den oprindelige vindmølle, der blev opført omkring 1630 var en stubmølle. Den blev imidlertid erstattet af en hollandsk vindmølle, som brændte i en storm i 1894. Herefter blev der opført en anden hollandsk vindmølle, som havde stået på Københavns volde i forbindelse med fæstningsanlægget ved Grønningen. Denne vindmølle blev igen nedtaget i 1973 og genopført i Glostrup efter branden på Røde Vejrmølle.
???? - ????	Johannes Sundahl, søn af Julius, født i 1901 og gift i 1937 med Asta, født 1919. Johannes havde bil, nemlig en Chevrolet. Da Johannes og Asta skulle giftes, skulle Johannes’s søster køre familierne til kirken i Soderup i bilen. Først blev Johannes og hans familie kørt til kirken. Derefter skulle Asta og hendes familie af sted, men undervejs havnede bilen inde i en hæk. Bruden blev derfor forsinket og klokkeren i kirken kimede og kimede, men til sidst dukkede bruden dog op. Sundahl var en driftig mand og der blev etableret et kalkbrud i dalen, hvor der blev udvundet jordbrugskalk ligesom på den anden side af vejen i kalkbruddet på Åstrup Kalkværk. Da Johannes Sundahl solgte Hestemøllegård, købte han i stedet Elverdamsgården. Senere rejste han til Soderup og blev købmand.
???? - 1941	Hjalmar Petersen. Bagermester Hjalmar Petersen ejede også Fristrup Mølle, som han overtog i 1934, formentlig efter Julius Sundahl. Hjalmar Petersen var født den 26. februar 1894 og var gift med Hansigne født Stuhr. Før Hjalmar Petersen overtog Fristrup Mølle havde han haft Vemmelev Bageri fra 1923 til 1934. Hjalmar Petersen var en meget foretagsom mand og har måske været opfinderen af El-bilen, idet han den 2. august 1940 fik indregistreret en vind/vanddreven bil, idet det efter omstændighederne vind eller vanddrevne elektricitetsværk på Fristrup opladede bilens akkumulatorer. Disse gav bilen en topfart på 40-50 kilometer i timen og en aktionsradius på ca. 60 kilometer pr. opladning. Efter at have ejet Fristrup Mølle og Hestemølle solgte Hjalmar Petersen ejendommene og etablerede bageri på Baggersvej i København, for i 1958 at afhænde dette og købe Svebølle Kro. I øvrigt nedbrændte Fristrup Bageri igen den 23. september 1944 og der skete skader for 100.000 kr.
1941 - 1953	Hans Frederik Rønnow Jessen (’den gamle Jessen’) fra Jessen familien i Høje Tåstrup, som der ejede kornfirma og trælasthandel. Overtager ejendommen i november for at bruge den som sommerresidens. Prisen er 8.000 kr. og ejendomsvurderingen er 6.000 kr. Gården drives af skiftende bestyrere, bl.a. en Johansen, der blev uvenner med ejeren og ved afrejsen tog ejendommens dræningskort med sig, så det siden har været vanskeligt at finde drænrørene i markerne.
1953 - 1969	Mogens Rønnow Jessen, søn af ’den gamle’ overtager ejendommen i juli ved faderens død. Ejendomsvurderingen er 79.000 kr. Mogens er bogholder på Sejergårdsskolen i Tølløse. Gården drives fortsat af bestyrere, bl.a. Gerhard Hoe, der dog i 1957 rejste hjem for at overtage sin fødegård på øen Endelave i Horsens fjord. Gerhard’s datter Inge Lise Schildknecht Poulsens har besøgt os i 2007 og bl.a. givet os gamle billeder af ejendommen. I 1957 blev ejendommen forpagtet ud til min far Bent Olsen, der drev ejendommen til 1962, hvorefter forpagter Niels Steen Lunøe fra Axelholtgård i Nr. Eskildstrup overtager forpagtningen. Herefter overtagen Mogens Rønnow Jessen’s søn Jes Jessen forpagtningen og det er meningen at Jes skal overtage ejendommen og drive den. Jes vælger imidlertid at gå andre veje, hvorefter ejendommen sælges.
1969 - 1977	Poul Tholstrup, Ostegrosserer fra Roskilde. En af de otte sønner fra den kendte Tholstrup familie, som bl.a. grundlægger Kosangas og Tholstrup Ost i Taulov, der laver den berømte ’Blå Castello’. Ejendommen erhverves i august for 350.000 kr. og ejendomsværdien er 250.000 kr. Ejendommen erhverves kun for at beskytte kilderne og vandet herfra, således at det rent og klart kan løbe uhindret til Tholstrups fuglereservat ved Elverdams Møllen. Gården drives først af bestyrerparret Jacob og Thyra Jensen, men forpagtes senere ud til Erik Rasmussen, Bukkerupgård, mens stuehuset udlejes. I februar 1972 køber Poul Tholstrup en eng syd for Elverdams Åen ved Elverdamskroen af Vagn Gershøj Petersen, Gershøjgård for 22.220 kr., hvor ejendomsværdien er 10.800 kr. I juni 1975 køber Poul Tholstrup jorden fra Fristup Mølle af Bagermester Kaj Christensen for 150.000 kr. Denne jord er ikke selvstændigt vurderet.
1977 - ????	Kathrine Dreyer, Niels Poul Dreyer og Peter Christian Dreyer overtager ejendommen i marts for 1.125.000 kr. og ejendomsværdien er 675.000 kr. Disse tre søskende er Peter og Kirsten Dreyer’s børn og Kirsten Dreyer er den ene af Poul Tholstrups to døtre. I denne periode er det fortsat Erik Rasmussen, Bukkerupgård, der forpagter jorden, mens stuehuset er udlejet.
???? - 1984	Peter Christian Dreyer overtager sine to søskendes andele.
1984 - ????	Ole Olsen og Lene Hallundbæk. Ejendommen erhverves i oktober for 1.567.000 kr. og ejendomsværdien er 1.560.000 kr. I januar 1985 afhændes den tilhørende beboelsesejendom ved kilderne for 400.000 kr. til Lillian Meyer. Ejendomsværdien for denne er 410.000 kr. I januar 1997 overtages et landbrugsareal nord for Elverdams Åen ved Elverdamskroen fra kroejer Peter Bruun Hansen, Elverdamskroen for 45.000 kr. I januar 1998 overtages halvpart af en frijords eng syd for Elverdams Åen ved Elverdamskroen fra Jens Christian Nielsen, Kvarmløse for 20.000 kr., hvor ejendomsværdien er 65.000 kr. I januar 2000 overtages den anden halvpart af denne eng fra Jens Christian Nielsen afdøde fætter Jens Egon Nielsen, Sonnerup for samme pris som første halvpart. I januar 2006 overtages landbrugsjorden fra mit fødehjem og naboejendom efter min afdøde mor, Inger Louise Olsen.