| Navn |
Christian IV Konge af Danmark og Norge |
| Køn |
Mand |
| Fødsel |
12 apr. 1577 |
Frederiksborg Slot, Hillerød, Hillerød, Frederiksborg, Danmark  |
| Beskæftigelse |
Konge af Danmark-Norge 1588-1648
Hertug af Slesvig-Holsten |
| Død |
28 feb. 1648 |
Rosenborg Slot, København, ,København, Danmark |
| Begravelse |
Roskilde Domkirke, Roskilde, Roskilde, Roskilde, Danmark |
| Notater |
- Christian 4. (12.4.1577-28.2.1648),
konge af Danmark og Norge 1588-1648 og dermed den længst regerende af samtlige danske monarker.
Kongens regeringstid blev stærkt præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i Trediveårskrigen 1618-48.
Danmarks aktive deltagelse i denne konflikt og kongens nederlag ved Lutter am Barenberg 1626 til den katolske modstander blev begyndelsen til den nedgang og krisestemning, der kom til at sætte sit tydelige præg på resten af hans regeringstid.
- Konge af Danmark-Norge (1588 - 1648) af den oldenborgske slægt. Ved faderens død i 1588 blev en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer indsat af Rigsrådet til at regere for den mindreårige konge. Først den 29. august 1596 blev Christian kronet til konge efter at have underskrevet sin håndfæstning. Det følgende år den 27. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det er formentlig ikke afklaret, hvor mange elskerinder, han havde og hvor mange børn, han var far til, men der kendes til ca. 23 børn. Med dronningen fik han seks børn, deriblandt den valgte tronfølger prins Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3. Allerede inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og fået sønnen Christian Ulrik Gyldenløve. Med Karen Andersdatter fik han to (måske tre) børn, hvoraf kun Hans Ulrik Gyldenløve nåede voksenalder. Med Kirsten Munk, som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med til venstre hånd 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste, Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken"), ville han ikke vedkende sig faderskabet til). Blandt de øvrige børn af Kirsten Munk er bl.a. Leonora Christina, der som 15 årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og med anklager om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 og til sin død. De fik sammen to børn, Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie.
Økonomisk fører Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flåden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnår aldrig at få en bondehær som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som må føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige.
I 1619 sender kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada. Inden afrejsen talte kongen selv, under en gudstjeneste i Holmens Kirke, til de 64 mand der skulle rejse.
I starten af 1620'erne forsøger kongen at drage Danmark ind i hvad der senere skulle blive kendt som Trediveårskrigen. Gentagende gange afslår rigsrådet dette, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser er for mægtigt til, at det danske rige har råd til en sådan krig. Rigsrådet er desuden betænkelige ved svenskernes position i sagen og frygter at de kan finde på at angribe landet, hvis det kommer til at gå Danmark skidt i den tyske religionskrig. I marts 1625 vælger kongen at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af Holsten er uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af dette bliver han d. 26. marts valgt til kredsoberst (militær øverstkommanderende) for den niedersachsiske kreds. Efter et års kamp frem og tilbage ender eventyret brat d. 17. august 1626, da kongens hær næsten bliver udslettet i et slag uden for Lutter am Barenberg. Kongens foretagende ender dermed i fiasko og medfører at Danmark officelt drages ind i Trediveårskrigen da kejserens tropper, under general Wallenstein, året efter indvaderer og udplyndrer Jylland. Efter at have narret den tyske kejser til at tro at Danmark er på vej ind i en alliance med Sverige, lykkes det i maj 1629 i Lübeck at få forhandlet sig frem til fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lover aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i samme forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. De så det som en bedre investering end at risikere at kongen ville føre krigen videre.
I 1643 forsøger svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark, og uden krigserklæring rykker den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland, og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene - Torstenson-Krigen og Horns krig, hvor den 67-årige Christian 4. i 1644 leder et søslag på Kolberger Heide. Det er under dette søslag, at kongen mister synet på sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.
Krigen ender atter med et nederlag, og med freden ved Brømsebro ophører den danske dominans i Norden, og Christian 4. må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.
Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge, og Glückstadt i Holsten. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der skal tjene som observatorium, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden.
Christian 4. døde den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.
|
| Person-ID |
I03069 |
Genealogi |
| Sidst ændret |
15 jul. 2023 |
| Far |
Frederik II, Konge af Danmark og Norge, f. 11 jul. 1534, Haderslevhus Slot, Haderslev, Haderslev, Haderslev, Danmark d. 4 apr. 1588, Antvorskov Slot, Antvorskov, Slagelse Sankt Peder, Sorø, Danmark (Alder 53 år) |
| Mor |
Sophie Herzogin von Mecklenburg-Schwerin, f. 14 sep. 1557, Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland d. 4 okt. 1631, Nykøbing F Slot, Nykøbing F, Nykøbing F, Maribo, Danmark (Alder 74 år) |
| Ægteskab |
20 jul. 1572 |
København, København, København, Danmark |
| Alder ved vielsen |
Han: 38 år - Hun: 14 år og 10 måneder. |
| Familie-ID |
F1037 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie 1 |
Anna Cathrine af Brandenburg, f. 26 jul. 1575, Halle, Tyskland d. 29 mar. 1612, København, København, København, Danmark (Alder 36 år) |
| Ægteskab |
27 nov. 1597 |
Haderslev, Haderslev, Haderslev, Danmark |
| Alder ved vielsen |
Han: 20 år og 7 måneder - Hun: 22 år og 4 måneder. |
| Notater |
- Under et besøg af Christian IV i Mecklenburg, som var på rundrejse til de nordtyske fyrstehoffer, hvis egentlige formål var at finde en hustru. Af religiøse grunde skulle den kommende droning helst være lutheraner.
Som kommende leder at de i særklasse mest magtfulde protestantiske stat blev der gjort stor stads af Christian, Særlig imponerende var de fester, kurfyrste Johan Georg af Brandenburg afholdt i Berlin i anledning af den unge konges besøg. Det må være ved denne lejlighed, at der blev aftalt ægteskab mellem Christian og kurfyrstens barnebarn, Anna Cathrine. Brandenburg var sammen med Sachsen den ledende lutheranske stat i Tyskland, politisk var forbindelsen derfor af stor betydning for Danmark.
I ugen op til kroningen 29.08.1596 indfandt de fyrstelige gæster sig. Stærkt repræsenteret var huset Hohenzollern med den brandenburgske kurfyrstes to sønner, markgreve Christian og fyrstebiskob Joacim Frederik af Magdeburg i spidsen. Sidstnævntevar ledsaget af sin hustru og døtre, en af dem var Christian IV tilkommende, Anna Cathrine, samt et følge på 200 personer.
Den 27. november 1597 blev Christian 4. gift med Anna Cathrine af Brandenburg. Der var pest i København, derfor skete det under beskedne former på Haderslevhus. Den 11.juni 1598 kronedes dronningen i Vor Frue Kirke i Købehavn.
Til hende opførte Christian 4 det lille slot Ibstrup. Slottet, der påbegyndtes 1609, var ikke færdigt ved hendes død i 1612 og stod først klar 1618. Det lå ved det nuværende Jægersborg og blev revet ned i 1761.
Ganske vist var Chr. IV blevet gift men en ægte fyrstedatter, den 22-årige Anna Cathrine af Brandenburg, og havde pligtopfyldende påbegyndt de kongelige avlinsprocesser, men var der, sandt at sige, nogen fornøjelse forbundet med det? Anna Cathrine nåede ar blive moder til syv børn, en var dødfødt og tre døde som spæde. Den ældste af dem, der levede, var sønnen Christian, som kom til verden i 1603. Rigsrådet valgte ham i 1608 til tronfølger, i 1610 hyldedes han på landstingene. Christian blev dog aldrig konge. Han døde i 1647, året før faderen. Af eftertiden er han kendt som
den "udvalgte prins".
Anna Cathrine var stille og from, brylluppet på Haderslevhus havde på grund af pesten, der igen hærgede i Nordtyskland, været stilfærdigt og uden mange gæster.
Alt ved Anna Cathrine var stilfærdigt.
Anna Cathrine er gået over i historien som Christian IVs anonyme dronning. I enhver fremstilling om hende er det de samme adjektiver, der går igen: from, beskeden, stilfærdig, anonym - dog lyder det konstant lidt opmuntret i de næsten enslydende beskrivelser af hende: en dygtig rytterske, der var glad for jagt.
Dermed er emnet Anna Cathrine udtømt. Hun kan ikke have gjort sig stærkt gældende, har måske haft opmærksomheden henvendt på de syv børnefødsler, hun måtte igennem. Fire af børnene døde ved fødslen eller som ganske små. Disse to - den stilfærdige, fromme dronning og den livslysten konge, som der altid stod et sus omkring af energi og støjende munterhed - disse to var ikke blot forskellige, men ganske inkommensurable størrelse. Blinde og døve for hinanden.
Sandsynligvis tromlede han den fromme dronning som højst reagerede med, små, spidse bemærkninger, når han drak for tæt for at stimulere sin ubændige livsappetit. Et temperaments betonet modspil at reagere på fik han næppe.
De to mennesker havde ikke meget at sige hinanden. Hvad skulle de bruge hinanden til?
Det var ikke let for nogen af dem, hun skulle finde sig til rette i er fremmed land men en fremmed mand, hun ikke selv havde valgt.
Han skulle i gang med kongegerningen på den nyerhvervede myndigheds uprøvede vilkår. Det resulterede i den dramatiske overreaktion. Hans Mikkelsens lydige elev rasede, gik til den og udfoldede nye sider i sin natur.
Men det var ikke nogen opløsningsproces. Disciplinen sad, hvor den altid havde siddet, og pligterne blev passet, og ikke bare med venstre hånd.
Fra naturens hånd var han med en kæmpestærk fysik, og altid fremhæves det i beskrivelserne af ham, at han morgenen efter en gennemsviret nat var ude på sin hest ved daggry, mens vennerne var bevidstløse af tømmermænd.
Dronningen døde midt i krigens tid af Koldfeber den nordiske form for malaria som ellers ikke blev regnet for særlig farlig. Men Anna Cathrine havde ikke modstandskraft til at klare sygdommen, hun døde ligeså beskedent og uden at gøre ulejlighed, som hun havde levet. Kongen forlod hende, da hun var bevidstløs.
Var det en flugt?
Han tog ud i Haven (Det senere Rosenborg), han vendte ikke tilbage, og dagen efter døde dronningen. Anna Cathrine død var ingen hjertesorg for kongen. Endnu havde han ikke mødt kærligheden, endnu besad han den uberørtes robusthed. Det er et spørgsmål om det er gået op for ham, at han havde et hjerte.
Ved siden af det tvungne forhold til den blege dronning havde kongen haft sine affære med andre kvinder, og det høre med til historien, at den sidste elskerinde (Kirsten Madsdatter) - eller frille som det kaldtes dengang, fik et trist skæbnefællesskab med Dronningen.
|
| Børn |
| | 1. Frederik, Arveprins af Danmark og Norge, f. 15 aug. 1599, Frederiksborg Slot, Hillerød, Hillerød, Frederiksborg, Danmark d. 9 sep. 1599, Roskilde, Roskilde, Roskilde, Danmark (Alder 0 år) |
| | 2. Christian, Arveprins af Danmark og Norge, f. 10 apr. 1603, København, København, København, Danmark d. 2 jun. 1647, Castle Gorbitz, Dresden, Sachsen, Tyskland (Alder 44 år) |
| | 3. Sophie, Prinsesse af Danmark og Norge, f. 4 jan. 1605, Kronborg Slot, Helsingør, Helsingør, Frederiksborg, Danmark d. 7 sep. 1605, København, København, København, Danmark (Alder 0 år) |
| | 4. Elisabeth, Prinsesse af Danmark og Norge, f. 16 mar. 1606, København, København, København, Danmark d. 24 okt. 1608, Skanderborg, Skanderborg, Skanderborg, Danmark (Alder 2 år) |
| | 5. Frederik III, Konge af Danmarlk og Norge, f. 18 mar. 1609, Haderslevhus Slot, Haderslev, Haderslev, Haderslev, Danmark d. 9 feb. 1670, Københavns Slot, København, , København, Danmark (Alder 60 år) |
| | 6. Ulrik, Prins af Danmark og Norge, f. 2 feb. 1611, København, København, København, Danmark d. 11 aug. 1633, Schweidnitz, Silesia, Polen (Alder 22 år) |
|
| Familie-ID |
F1015 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
15 jul. 2023 |
| Familie 4 |
Kirsten Munk, f. 6 jul. 1598 d. 19 apr. 1658 (Alder 59 år) |
| Ægteskab |
1615 |
København, København, København, Danmark |
| Type: Morganatisk ægteskab |
- Morganatisk ægteskab, ægteskab til venstre hånd, ægteskab, der kan indgås af fyrstelige personer, men uden at medføre normale statsretlige virkninger, herunder arveret til tronen for eventuelt afkom.
Der fandt ikke nogen vielse sted, men ægteskabet regnedes for gyldig på grund af skriftlige aftaler mellem kongen, Ellen Marsvin og Kirsten Munk.
|
| Alder ved vielsen |
Han: ~ 37 år og 8 måneder - Hun: ~ 16 år og 5 måneder. |
| Skilsmisse |
1630 |
| Børn |
| | 1. Anna Cathrine, f. 1618 d. 1633 (Alder 15 år) |
| | 2. Sofie Elisabeth, f. 1619 d. 1657 (Alder 38 år) |
| + | 3. Leonora Christina von Oldenburg, Grevinne af Schleswig-Holstein, f. 8 jul. 1621, Frederiksborg Slot, Hillerød, Hillerød, Frederiksborg, Danmark d. 16 mar. 1698, Maribo Kloster, Maribo, Maribo, Maribo, Danmark (Alder 76 år) |
| | 4. Valdemar Christian, f. 1622 d. 1656 (Alder 34 år) |
| | 5. Elisabeth Augusta, f. 1623 d. 1677 (Alder 54 år) |
| | 6. Frederik Christian, f. 1625 d. 1627 (Alder 2 år) |
| | 7. Christiane, f. 1626 d. 1670 (Alder 44 år) |
| | 8. Hedvig, f. 1626 d. 1678 (Alder 52 år) |
| | 9. Marie Cathrine |
| | 10. Dorothea Elisabeth, f. 1629 d. 1687 (Alder 58 år) |
|
| Familie-ID |
F1014 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
15 jul. 2023 |
Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogi
1577 - 1648 (70 år)
: Sted/Adresse
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
:
: Ikke indstillet
