Borchard Hansen (Jensen) Quelkmeyer

ca. 1565 - 1613  (48 år)

• Navn	Borchard Hansen (Jensen) Quelkmeyer  [1]
  Køn	Mand
  Fødsel	ca. 1565	København, København, København, Danmark   [1]
  Beskæftigelse	Klokke og Kanonstøber i København, Bøsseskytte.  [1]
  Død	1613	København, København, København, Danmark   [1]
  Begravelse	25 aug. 1613	Sankt Nicolaj Kirke, København, København Nikolaj, København, Danmark   [1]
  Notater	NB: alle dateringer i denne artikel vedr. begravelser i Sankt Nicolai Sogn stammer fra Jan Steenbergs beskrivelse i Nationalmuseets skrift om Nikolai Kirke. Der er ingen kirkebøger tilgængelige fra den pågældende periode. Tekst fra Dansk Biografisk Leksikon Bind 19: <i> Quelkmeyer, Borchard Jensen (el. Hansen), d. 1613, Metalstøber (Gelbgiesser). Begr. 26. August 1613 i Kbh. (Nicolaj Kirkegård). Gift med Elisabeth Rollufsdatter, antagelig datter af Arkelimester, senere Tøjmester Rolluf v. Deventer (d. 1586). Borchard Quelkmeyers Herkomst og Uddannelse er ubekendt. 15. August 1588 ansættes han som Bøssestøber (Kanonstøber) i Kongens Tjeneste og ledede Støberiet i St. Clare Kloster ved Gammelmønt. Herfra overgik han til Gjethuset paa Kongens Nytorv, hvor han deltog i Støbningen af Kanonsystemet "gamle Konger". En af disse, "Erik Ejegod", signeret af Borchard Quelkmeyer, er bevaret i Tøjhusmuseet. Han vides desuden at have støbt to Feltslanger. smykket med det engelske Vaaben, som Christian IV 1607 sendte med "Den røde Løve" som Gave til Svogeren Jacob I af England. Der kendes mindst 35 Kirkeklokker fra hans Haand. Af hans Sønner blev Hans Borchartsen (1597-1643) Biskop i Ribe, medens Hartvig og R udolf Quelkmeyer blev Kanonstøbere. C. Nyrop: om Danmarks Kirkeklokker, i Kirkehistorisk Samling, 3. Rk., IV, 1882-1884, S. 213, 257-60. Hist. Tidsskr., 5. Rk., IV, 1883-1884, s. 381 ff. C. Nyrop (Rockstroh*). </i> Borchard har måske allerede før ansættelsen som bøssestøber haft privat virksomhed som klokkestøber, da den ældst kendte klokke fra hans hånd menes at være støbt til Sejerslev Kirke på Mors i 1585.8 På Aalborg Stifts hjemmeside om Sejerslev Kirke er dog anført, at klokken er fra 16859. Samme information findes også i Nationalmuseets skrift ”Danske Kirker” om Sejerslev Kirke10. Ifølge “Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV” støber Borchard Gelgiesser ligeledes en klokke til Helligåndskirken 158911. I 1602 skænker han en lysearm til Nicolai Kirke12. Det må være den samme Borchard Giesse, der – ifølge Nicolai Junge13 – støber ”6-klokken” til Frue Kirke i 1611 med inskriptionen:<i> ”Verbum Domini manet in æternum. Borchard Giesse m[e] f[ecit] Anno 1611” </i> I kapitel 9, pg. 129 af 2. bind til samme bog14 skriver Nicolai Junge, at en klokke i Nicolai Kirke fra 1657 også er støbt af Borchard Gelgiesser. Det kan dog næppe være rigtigt, at der er 72 år mellem ældste og yngste klokke... I Nationalmuseets beskrivelse af Nicolai Kirke (i ”Danmarks Kirker”)15 omtales sidstnævnte klokke således: <i> ” 7) 1657, støbt af Borchardt Gelgeter, med indskrift: »Convoco viventes quando fit concio sacra, defleo defunctos, dum tumulantur humo (jeg kalder de levende til gudstjeneste, jeg begræder de døde, når de nedsænkes i jorden); Henrick Berner oc Herman Wandelen Kirckeverger til S. Nicolai Kircke. Borchardt Gelgeisser me fecit anno domini 1657«”. </i> Mon klokkens årstal 1657 så virkelig er korrekt? Måske skulle der stå noget andet (fx 1607) i stedet? I Ditlev Tamms bog om ”Kongens Retterting”16 ses nemlig dom nr. 6340 fra København i året 1650, hvor købmand Henrik Berner (klædekræmmer og kirkeværge) omtales som afdød. I førnævnte beskrivelse af Nicolai Kirke står også, at kirkeværge ”Hindrich Berner” køber et gravsted i Nicolaj Kirke i 1612 og begraves 24/3 163217. Sidst, men ikke mindst døde Borchard Johansen Quelkmeyer jo som ovenfor nævnt i august 1613. Allerede i 1615 har Borchards søn, Hartvig,18 støbt en klokke til Gørslev Kirke med præcis samme latinske indskrift. Ifølge opslag om Gørslev i ”Danmarks Kirker” 19 hedder denne Hartvig også Quelkmeyer. Hvis årstallet 1657 på klokken i Nicolai Kirke trods alt er korrekt, så må der altså på dette tidspunkt have været en anden og yngre klokkestøber med fornavnet Borchard – måske en ukendt søn af Borchards søn Hartvig? I H.U. Ramsing: Københavns ejendomme 1377-1728, bd. VIII20 kan flg. læses om ”Matr. Nr. 175”: <i> ”12.8.1611 boede Borchart Johansen bøssestøber (d. før 15.5.1617) g.m. Elisabeth Rollufsdatter, i Kgl. M. nyopførte hus. Det beboedes dernæst af Roluf Borchartsen, og 24.10.1634 skødede Kronen våningen ved det lille stræde, som går op mellem Holger Rosenkrantz’ gård og Giethuset til Felix Fuchs rotgieter, der var Roluf Borchartsens eftermand. Fuchs enke Barbara Jochumsdatter (d. 25.6.1640) ægtede før 27.7.1639 Michel Daleman bartskær på Bremerholm og skiftede nævnte dato med sine 3 døtre. Arvingerne Borchart Rolufsen for Jochum Rolufsen, sl. Roluf Borchartsen rotgieters søn, Jørgen Høier buntmager for Anne Felixdatter, Jens Thomsen brygger for Lisbeth og Sophie og Hans Pop rotgieter for Karen Felixdatter førte sag mod Michel Daleman, og ved herredagsdom 19.4.1643 stadfæstedes arvingernes kontrakt af 21.10.1640 </i> NB: Der er en fejl i ovenstående afsnit af Ramsings bog, da der burde have stået Lisbeth Sophie uden ordet ”og”. Det fremgår klart af Herredags dombogen, at der kun er 3 ”Felixdøtre” – Anne, Lisbeth Sophie og Karen. Randi Rostrup i Norge ("Wiberg på Nett"-projektet) har venligst henvist til flg. bog: <i>H.U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377.1728, bd. VIII Købmager kvarteret, København 1962, s. 60 </i> Her kan flg. uddrag læses: Matr. Nr. 175 12.8.1611 boede Borchart Johansen bøssestøber (død før 15.5.1617) gift med Elisabeth Rollufsdatter, i Kongelig Mønts nyopførte hus. Det beboedes, dernæst af Roluf Borchartsen, og 24.10.1634 skødedeKronen våningen ved det lille stræde, som går op mellem Holger <i>Rosenkrantz'</i> gård og <i>Giethuset</i> til <i>Felix Fuchs</i> rotgieter, der var Roluf Borchartsens eftermand. Fuchs enke Barbara Jochumsdatter (død 25.6.1640) ægtede før 27.7.1639 <i>Michel Daleman</i> bartskær på Bremerholm og skiftede nævnte dato med sine 3 døtre. Arvingerne <i>Borchart Rolufsen</i> for <i>Jochum Rolufsen</i>, sl. <i>Roluf Borchartsen</i> rotgieters søn, <i>Jørgen Høier</i> buntmager for <i>Anne Felixdatter, Jens Thomsen</i> brygger for <i>Lisbeth</i> og <i>Sophie</i> og <i>Hans Pop</i> rotgieter for <i>Karen Felixdatter</i> førte sag mod Michel Daleman, og ved herredagsdom 19.4.1643 stadfæstedes arvingernes kontrakt af 21.10.1640
  Person-ID	I00443	Genealogi | Jørgens aner
  Sidst ændret	2 jan. 2022

  
  

  Familie	Elisabeth Rollufsdatter Deventer,   f. 1570, København, København, København, Danmark d. 1631 (Alder 61 år)
  Ægteskab	ca. 1589  [1]
  Alder ved vielsen	Han: ~ 24 år - Hun: ~ 19 år.
  Børn	1. Hartvig Borchardsen Quelkmeyer + 2. Rolluf (Rolf / Rudolph) Borchardsen   d. aug-sep 1624, Sankt Nikolaj, København, Danmark + 3. Hans (Johan) Borchardsen,   f. 28 okt. 1597, Vor Frue Sogn, København, Danmark d. 04 jan. 1643, Ribe, Ribe, Ribe, Danmark (Alder 45 år)
  Familie-ID	F136	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	3 jul. 2017

  
  

• Begivenhedskort		Fødsel - ca. 1565 - København, København, København, Danmark Død - 1613 - København, København, København, Danmark Begravelse - 25 aug. 1613 - Sankt Nicolaj Kirke, København, København Nikolaj, København, Danmark  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Sted/Adresse       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       :       : Ikke indstillet

  
  

• Kilder

  [S307] Carl Langholz, Anetavler for berømte danskere - digtere og forfattere, (Dansk Historisk Håndbogsforlag, Forlag for genealogi, lokal-, kultur- & rigshistorie), side 156.